Tirsdag den 30. maj kl. 09.00 frigav Netflix femte sæson af den populære serie House of Cards, og trafiktal fra teleselskabet 3 afslører, at kunderne havde glædet sig til gensynet med Frank Underwood og hans evige magtkampe.
Fra tirsdag morgen kl. 09.00 til onsdag morgen kl. 09.00 blev der brugt 60,8 terabyte data i 3’s netværk på at se Netflix.
AnnonceDet svarer til en stigning på 17 procent sammenlignet med en almindelig tirsdags Netflix-forbrug.
- Tallene viser, at Netflix fortsat kan skabe underholdning, som samler danskerne. Vi glæder os over at kunne levere en god forbindelse, som gør, at kunderne kan se lige så mange afsnit, de ønsker, hvor og hvornår det passer dem efter premieren. Det samlede forbrug dækker både kunder som streamer via mobiltelefonen og via mobilt bredbånd, fortæller David Elsass, der er direktør for privatmarkedet hos 3.
AnnonceDavid Elsass understreger, at 3 ikke har adgang til at se, hvilke serier kunderne ser via Netflix, men at sammenfaldet med sæsonpremieren er påfaldende.
Senere i seng end normalt
Netflix frigav samtlige 13 afsnit af den femte sæson af House of Cards tirsdag morgen.
AnnonceDer var størst tryk på dataforbruget til Netflix i 3’s netværk tirsdag aften kl. 21.50. På en normal tirsdag ligger det største datatryk noget tidligere.
Annonce Annonce